Velkommen til Hingelbjerge



Hingelbjerge

Hingelbjerge

Hingelbjerge var en del af en stor ø i Littorinahavet, der fra ældre stenalder til slutningen af yngre stenalder dækkede Hanherred og store dele af det østlige Thy. Området består af hede med islæt af overdrevsvegetation, småskove, marker plantager, en mose og små vandhuller.

Heder og overdrev er et resultat af landbrugsmæssig drift, især vedvarende græsning, på de forholdsvis magre jorder. Den centrale del af Hingelbjerge har sandsynligvis ligget mere eller mindre udyrket hen siden oldtiden.

Området blev fredet i 1968, fordi man ønskede at bevare det enestående område med mange forskellige naturtyper.

Rundt om i landskabet ligger der 36 fredede gravhøje, hvilket også var en væsentlig grund til fredningen. Højene er bygget i perioden fra yngre stenalder, ca. 4000 f. Kr. til ældre bronzealder, ca. 1500 - 1100 f. Kr.

Flintespyd

Flintespyd og ravperler

Ingen af højene i det fredede område er undersøgt arkæologisk, men der fortælles om tidligere fund af forskellige oldsager i og omkring højene. I en af højene er der fundet ravperler, flintespyd og måske en flintedolk.

Jorddiger

Jorddiger

Flere steder rundt om i Hingelbjege findes velbevarede jorddiger fra begyndelsen af 1800-tallet. Digerne var lovpligtige. Man skulle indhegne sine marker for at holde dyr og afgrøder adskilte. 

Moseboelle

Planter

Heden er den dominerende naturtype i området. Omkring de mange gravhøje ses mest Hedelyng og Enebær. Heden skal plejes for ikke at gro til med træer og buske. Det er især tilgroning med nåletræer, der er et problem, da nåletræer meget nemt sår sig selv ved spredning af frø fra kogler med vinden eller dyr. Hedelyngen skal plejes ved enten afbrænding, slåning eller græsning.

Klokkelyng Taetpaa1

Klokkelyng

Klokkelyng er en stedsegrøn, 10 - 25 cm høj kirtelhåret dværgbusk. Stænglen er opret, med 3 til 6 mm lange, grågrønne nåleagtige blade. Blomsterne er krukkeformede, lyserøde og ligner nikkende klokker. Den blomstrer i juli og august lige før Hedelyngen.

Enebaer

Enebær

Enebær er nøjsom med hensyn til jordbund og meget hårdfør overfor vind og frost. Dens stikkende nåle gør, at den kun bides lidt af græssende dyr, og den klarer sig godt på heder, overdrev og i lysåbne græsningsskove. Bær kan anvendes til fremstilling af kryddersnaps, gin og genever og som krydderi i madlavning. Det er de mørke 2-årige bær, der skal bruges.

Revling

Revling

Revling er en lav stedsegrøn busk med nåleformede, tætstillede blade med små, velsmagende sorte bær. Revlingerisene blev i gamle dage anvendt til fremstilling af koste og karskrubber.

Naturen Blabaer

Blåbær

Blåbær er en lav løvfældende busk med oprette grønne grene. Bladene er friskgrønne og bærrene er sorte med blåligt skær. Saften farver stærkt blå. Blåbær er velsmagende og kan forveksles med Mosebølle, som også har blå bær, der dog er hvide indeni og smagsløse. Modner om sommeren og kan plukkes fra juli til september.

Moseboelle

Mosebølle

Mosebølle ligner blåbær, men frugtkødet er lyst i modsætning til blåbærs mørke frugtkød, som farver tænder mørke. Bærrene smager ikke af så meget som blåbær. Anvendes til fremstilling af snaps og i madlavning.

Naturen Djaevlesbid

Djævelsbid

Djævelsbid er en flerårig plante, der vokser på fugtig, åben og næringsfattig jord. Den blomstrer i august-september og har blå-violette blomster. Planten bliver 25-60 cm. høj. Den har bladroset ved jorden og blomsterstilkene er oftest grenede.

Sommerfuglelarver fra den sjældne Hedepletvinge, lever kun på Djævelsbid.

Kort / Map / Karte

. .

Jammerbugt Natur